Hvem er Greystone Craft?
-
Om mig
Mit navn er Adeline, og jeg er ejer af Greystone Craft. Jeg er 44 år og bor i et charmerende bjælkehus lige op til smukke Gråsten Skov. Her lever jeg sammen med mine to skønne børn på 16 og 19 år fra mit første ægteskab, samt min mand Kim og hans to teenagedøtre.
I disse smukke og naturskønne omgivelser, finder jeg inspiration og ro, og det er også her, jeg driver mit keramikværksted, hvor jeg fremstiller mit eget keramik og tilbyder hold og kurser.
-
Mine værdier
Greystone Craft er et sted, hvor kreativitet, keramik og mental sundhed forenes. Jeg tror på, at kreativ udfoldelse fremmer både personlig vækst og indre balance. Livet kan gøre ondt og byde på situationer, som kræver mere af os end vi selv tror vi kan magte. Her er det min personlige erfaring, at det kreative rum kan være med til at give ro og energi til at finde balance og til at styrke selvtilliden gennem skabende aktiviteter.
Hos Greystone Craft tilbyder jeg derfor både hold hvor du kan udvikle dine evner indenfor keramikken og hold hvor der også er fokus på at pleje dit sind og din sjæl.
-
Min vej
Min baggrund er præget af en passion for læring, menneskets vækst og kreativitet. Som uddannet lærer har jeg arbejdet mange år i efterskolen og været optaget af de unges personlige udvikling. Senere blev jeg projektleder og læremiddelforfatter, hvilket styrkede min evne til inspirerende kommunikation og formidling.
Min interesse for den indre rejse har ført mig til psykoterapeut-uddannelsen, som jeg læser på 2. år. Jeg er uddannet NLP-practitioner og har en certificeret uddannelse i Craft Psykologi fra Anne Kirketerp, hvor jeg lærte at kombinere kreativ udfoldelse med mental sundhed.

Det med småt
Handelsbetingelser
1. Generelt - Disse handelsbetingelser gælder for alle køb foretaget på www.greystone-craft.dk. Ved at gennemføre et køb accepterer du samtidig disse betingelser. Vi forbeholder os retten til at ændre betingelserne uden forudgående varsel.
2. Produkter - På vores webshop sælger vi håndlavet keramik og tilbyder kurser indenfor keramik og håndværk (craft). Alle produkter er unikke og håndlavede, hvilket betyder, at der vil være variationer i form og farve fra de viste billeder. Det garanteres ikke, at farver, som vises på hjemmesiden, præcist gengiver de farver, produktet faktisk har. Dette kan bl.a. afhænge af dine computerindstillinger og RGB farveindstillinger.
3. Priser - Alle priser på webshoppen er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms, medmindre andet er angivet. Fragtomkostninger vil blive beregnet og vist i forbindelse med checkout.
4. Betaling - Vi accepterer aktuelt betaling med de gængse betalingskort. Betalingen trækkes først, når din ordre er bekræftet.
5. Levering - Vi bestræber os på at sende din ordre så hurtigt som muligt. Leveringstiden afhænger af produktet og din adresse, og du vil få en forventet leveringstid ved checkout. Vi sender udelukkende til adresser i Danmark.
6. Fragtomkostninger - Fragtomkostninger varierer afhængigt af ordrenes størrelse og leveringsdestination. Fragtomkostningerne vil blive beregnet og vist ved checkout, før du bekræfter din ordre.
7. Fortrydelsesret - Du har 14 dages fortrydelsesret, når du køber varer fra vores webshop. For at udnytte din fortrydelsesret skal du kontakte os skriftligt indenfor 14 dage efter modtagelsen af dine varer. Varerne skal returneres i samme stand, som de blev modtaget. Du er ansvarlig for udgifterne ved returnering og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten eller pakken bortkommer. Husk derfor altid at få en kvittering for indlevering af pakken.
8. Returnering og reklamation - Hvis du modtager en beskadiget vare, eller hvis varerne ikke lever op til dine forventninger, kan du kontakte os indenfor 14 dage for at få vejledning om returnering og evt. ombytning eller refusion.
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. Hvis du har spørgsmål eller problemer med din ordre, bedes du kontakte os via e-mail på kontakt@greystone-craft.dk .
9. Kurser - Kurserne på webshoppen er forudbetalte. Ved tilmelding til et kursus modtager du en bekræftelse på din tilmelding. Ved afmelding af kursus senest 7 dage før kursusstart kan du få pengene retur. Ved afmelding senere end 7 dage før kursusstart refunderes kursusgebyret ikke. Pladser på hold/kursus kan ikke reserveres.
Har du booket en plads på et hold eller en workshop, men bliver forhindret i at møde op, tilbagebetales dit betalte beløb ikke. Du må dog gerne sælge eller videregive din tilmelding i sin helhed til anden side, hvis du bliver forhindret i at deltage. Kontakt mig gerne. Sommetider er der venteliste til kurser/workshops og jeg kan være behjælpelig med at formidle kontakt, til interesserede købere af din plads. Selve salget af din plads på kursus/workshop står du selv for.
Jeg forbeholder mig retten til at aflyse kurset en uge før start, ved for få tilmeldte.
Minimum deltagere for oprettelse af hold/kursus: 6 personer
Processen med keramik gennem formgivning, tørring, håndtering, brændinger og glasering er skrøbelig og uforudsigelig. Greystone Craft kan ikke drages til ansvar for udseendet af din færdige keramik og erstatter ikke keramik der er gået i stykker eller ikke lever op til forventninger igennem denne proces. Greystone Craft kan ikke drages til ansvar for dit personlige læringsudbyttet i forbindelse med et kursus.
Når du eller dit barn deltager i et arrangement arrangeret af Greystone Craft, giver du samtidig Greystone Craft tilladelse til at bruge billeder fra arrangementet og produkter i sin markedsføring.
10. Persondata - Vi behandler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Vi indsamler kun de nødvendige oplysninger for at behandle din ordre og forbedre vores service.
11. Ansvarsfraskrivelse - Vi kan ikke holdes ansvarlige for fejl i varebeskrivelser, billeder eller priser, og forbeholder os retten til at rette fejl uden forudgående varsel. Vi kan heller ikke holdes ansvarlige for eventuelle forsinkelser eller problemer, der opstår som følge af problemer med fragtfirmaet.
12. Tvister og lovvalg - Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med køb foretaget på www.greystone-craft.dk skal afgøres i henhold til dansk ret. Ved tvist vil vi forsøge at finde en løsning gennem dialog. Hvis dette ikke er muligt, kan sagen indbringes for de danske domstole.
13. Kontaktinformation - Hvis du har spørgsmål til dine handelsbetingelser eller har brug for hjælp med din ordre, kan du kontakte os på:
E-mail: kontakt@greystone-craft.dk
Telefon: +45 50706319